Så er det blevet tid til at præsentere baglandet. Hvordan er Straight Ahead opstået?
I 2021 mødtes Jill Trolle og Børge Holse på Ærø til Ærø Special, hvor de spillede i samme trompetsektion. Der blev snakket om, at det kunne være sjovt at lave et nyt big band. Prøve at vende lidt op og ned på tingene og samle musik og show med de ting der var blevet samlet op i løbet af tiden.
Efterfølgende begyndte de at arbejde sammen og over en kop kaffe en fredag eftermiddag blev de enige om at tage springet. Bjørnen blev solgt med det samme. Hjemmeside, øvested og første koncert og så var det bare big bandet der skulle samles.
Planen var at samle en håndfuld professionelle til at hæve barren og så en flok solide semipro/amatører. Det blev også gjort og så sejlede det gode skib Straight Ahead – på den gode måde.
Men hvem er de så?
Jill Trolle
Spillede som barn/stor pige i garde, først på piccolofløjte, så altsax (men den var større end mig, så det projekt blev lagt i graven) og derfra fik jeg en trompet i hånden. Jeg har holdt en laaaange pause på ca. 30år, men længslen efter at spille jazz og i særdeleshed big band, trak mere og mere. Så jeg startede op igen i 2020, med intensiv privatlærer suppleret med et par år i Nivå Big Band, på Rytmisk center i København og lidt flirten med et par andre veletablerede bands. Det supplere jeg med forskellige sommerhøjskoler som Ærø Jazz og senest Engelsholm.
Jagten på den fede Big Band lyd, den gode stemning, udvikling og nytænkning af koncerter taler direkte ind i mit hjerte og derfor har jeg været med til at starte Straight Ahead Big Band, og vil glæde mig til at være med til sammenmed en masse skønne musikere, at sætte et solidt fodaftryk på Big Band scenen.
Børge Holse
Jeg trådte mine barnesko i Farsø Garden/Skoleorkester på cornet, og var meget interesseret i Louis Armstrongs frasering, både på sang og trompet. Men jeg lagde det på hylden i et par år, og tog det først rigtigt op igen da jeg flyttede til Sjælland i 1997. Så startede jeg på undervisning i Holbæk. Det havde en ret klassisk tilgang og jeg lærte en masse om trompetkoncerter. Nu fik jeg blod på tanden og begyndte at interessere mig for musikken generelt og bevægede mig i forskellige retninger. Så jeg har gennem tiden spillet og sunget med i alt muligt fra dansk top til trompetkoncerter over musicals og rock. Men min største interesse er stadig i jazzen.
Big band mæssigt kan jeg godt lide at der er knald på. F.eks. Big Bad Voodoo Daddy hvor der er fuld power på jungletrommerne. Men når alt kommer til alt skal det jo bare være en fornøjelse at være med og være publikum.
Se evt. mere på min musikside.
Skriv et svar