Karl Jørgensen

Så er det blevet tid til at hilse på vores 2. trombone.

Jeg hedder Karl Jørgensen, er 45 år og lærer.

Jeg har spillet trækbasun siden jeg var 12, hvor jeg kom med i Københavns Kommunes Skoleorkester, hvor jeg spillede i næsten 10 år.

Efter gymnasiet var jeg værnepligtig i Søværnets Tambourkorps og har spillet i en lang række big bands og harmoniorkestre. Senest i MIBB (det fede Musikvidenskabelige Instituts Funky Big Band) og Straight Ahead.

Jeg blev “hyret” til Straight Ahead (af Tina og Jill) i forbindelse med en sommerhøjskole på Engelsholm, hvor man spiller alle former for rytmisk musik en hel uge og har det sjovt og socialt.

I mine unge år sang jeg i Københavns Drengekor og jeg synger den dag i dag i Nærum Gymnasiums julekor, hvor jeg underviser i fysik, matematik og astronomi.

For mig er det sociale en essentiel del af sammenspillet i et kor eller orkester og noget, som jeg vil være en del af og give videre.

Author:

/

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *