- Denne begivenhed er allerede afholdt.
UDSKUDT – Den Fortællende Jazzkoncert

Kære publikum
Vi er desværre nødt til at udskyde søndagens koncert med Straight Ahead Big Band på ubestemt tid, grundet Copenhagen Marathon.
Har du billet til søndagens koncert, kan den i stedet bruges til koncerten i aften Kildevæld Kulturcenter kl.19.30 eller i morgen Støberiet på Blågårds Plads kl 17.15. Ønsker du ikke dette, kan du naturligvis få dine penge refunderet.
Vi beklager ændringen og håber på forståelse — og ikke mindst at se jer til en af de andre koncerter.
Venlig hilsen
Straight Ahead Big Band
Gør noget godt for din mor på mors dag. Giv hende en oplevelse med musik og viden, og stadig med tid til at gå ud og få en frokost bag efter.
Hvad gemmer der sig egentlig bag tonerne, når et big band sætter ild til scenen?
Med Den Fortællende Jazzkoncert inviterer Straight Ahead Big Band dig ikke bare til koncert – men ind i fortællingen bag albummet “Kansas City Suite”. Ind i den rå, svedige og pulserende jazzverden, hvor musikken ikke kun bliver spillet, men levet.
Denne koncert går et spadestik dybere. Her folder vi historien ud bag værket: Hvordan opstod lyden? Hvad var det for en tid, der formede den? Og hvad er det, der gør netop denne musik så elektrisk levende – selv i dag?
Gennem levende fortælling, musikalsk nærvær og et big band i fuldt swing tager vi publikum med tilbage til Kansas Citys gyldne jazzæra. Du vil opleve musikken som mere end arrangementer og noder – som stemninger, personligheder og øjeblikke, der stadig vibrerer i hvert eneste riff.
Det bliver en koncert med både kraft og kant, men også med plads til refleksion, grin og gåsehud.
Så læn dig tilbage – eller læn dig frem – og oplev jazz, der ikke bare høres, men forstås.
Prisen er inkl. en forfriskning.